søndag den 4. november 2012

Der kommer en tid...

i enhver rigtig mands liv hvor han skal vælge en anden/ny bil.
Jeg er i den position hvor jeg kan vælge firmabil, og der står valget mellem Citroën Grand C4 PicassoRenault Grand-ScenicFord Grand C-Max og Toyota Verso. (Da jeg har en masse unger)

Dette udvalg var jeg ikke helt tilfreds med, så begyndte at regne og regne og regne på om det kunne svare sig at købe en bil selv også få udbetalt kørepenge. Og som altid endte det fuldstænding urealistisk med at jeg havde overbevist mig selv om at en Dodge Durango 5,7 Hemi var en rigtig god ide, selvom jeg skulle køre det første 4.200 kilometer blot for at have til forsikringen, så jeg fik talt mig selv lidt til fornuft.

Min næste overvejelse var at sælge min kones Mazda 2 (en virkelig herlig konebil) også købe en lettere brugt VW Sharan som konen så kunne køre rundt i, alt imens jeg tjente store summer i kilometer penge ved at køre rundt i BMW X3, men tror i jeg måtte sælge konebilen??

Min næste gik så på en Ford Galaxy, simpelthen en genial bil, med oceaner af plads, men p.g.a Ford ugennemsigtige priser, turde jeg ikke at gå i den retning, da afskrivningen var umulig at gennemskue, idet der stadig kunne købes demo biler til 100.000,. under listepriser.

Det jeg allerhelst ville var en VW Touran, der er utrolig god plads i forhold til udvendige mål, meget rummelig indvendig, lækre og gedigne materiale indevndig, 2. sæderække kan optimeres og det midterste sæde kan fjernes, og de to andre kan rykkes ind, så man har utrolig meget plads og meget ben plads på 3. række. Men da jeg ikke kan overbevise andre end mig selv om at det er en god idè at købe selv og indkassere kilometerpenge skal der vælges mellem firmabiler.

Og her en kort gennemgang af de tilbudte firmabiler.

Citroen
 - 5 år gammel i model serien
 + Billigst af de 4 i beskatning
 + Ingen midterkonsol medføre god benplads på midtersæde
 + Mest benplads på 3. række
 - Fransk

Renault
 + Lækker interiør
 + Moderne teknik
 - Lidt plads på 3. sæderække
 - Fransk

Ford
 + Skydedøre
 - Lidt plads på 3. sæderække
 + lækker føreplads
 - Midtersæde 2. sæderække mindre end de andre sæder
 + Midtersæde kan pakkes væk

Toyota
 - Kan ikke se ud af vinduer på 3. række
 - Lidt plads på 3. sæderække
 + Gode køre egenskaber.

Og da jeg rent faktisk ikke rigtig ønsker nogen af dem faldt valget på Citroen grundet billig beskatning og bedst plads.

(så nu er der heldigvis 4 år til jeg skal vælge næste gang)