Viser opslag med etiketten Motor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Motor. Vis alle opslag

søndag den 4. november 2012

Der kommer en tid...

i enhver rigtig mands liv hvor han skal vælge en anden/ny bil.
Jeg er i den position hvor jeg kan vælge firmabil, og der står valget mellem Citroën Grand C4 PicassoRenault Grand-ScenicFord Grand C-Max og Toyota Verso. (Da jeg har en masse unger)

Dette udvalg var jeg ikke helt tilfreds med, så begyndte at regne og regne og regne på om det kunne svare sig at købe en bil selv også få udbetalt kørepenge. Og som altid endte det fuldstænding urealistisk med at jeg havde overbevist mig selv om at en Dodge Durango 5,7 Hemi var en rigtig god ide, selvom jeg skulle køre det første 4.200 kilometer blot for at have til forsikringen, så jeg fik talt mig selv lidt til fornuft.

Min næste overvejelse var at sælge min kones Mazda 2 (en virkelig herlig konebil) også købe en lettere brugt VW Sharan som konen så kunne køre rundt i, alt imens jeg tjente store summer i kilometer penge ved at køre rundt i BMW X3, men tror i jeg måtte sælge konebilen??

Min næste gik så på en Ford Galaxy, simpelthen en genial bil, med oceaner af plads, men p.g.a Ford ugennemsigtige priser, turde jeg ikke at gå i den retning, da afskrivningen var umulig at gennemskue, idet der stadig kunne købes demo biler til 100.000,. under listepriser.

Det jeg allerhelst ville var en VW Touran, der er utrolig god plads i forhold til udvendige mål, meget rummelig indvendig, lækre og gedigne materiale indevndig, 2. sæderække kan optimeres og det midterste sæde kan fjernes, og de to andre kan rykkes ind, så man har utrolig meget plads og meget ben plads på 3. række. Men da jeg ikke kan overbevise andre end mig selv om at det er en god idè at købe selv og indkassere kilometerpenge skal der vælges mellem firmabiler.

Og her en kort gennemgang af de tilbudte firmabiler.

Citroen
 - 5 år gammel i model serien
 + Billigst af de 4 i beskatning
 + Ingen midterkonsol medføre god benplads på midtersæde
 + Mest benplads på 3. række
 - Fransk

Renault
 + Lækker interiør
 + Moderne teknik
 - Lidt plads på 3. sæderække
 - Fransk

Ford
 + Skydedøre
 - Lidt plads på 3. sæderække
 + lækker føreplads
 - Midtersæde 2. sæderække mindre end de andre sæder
 + Midtersæde kan pakkes væk

Toyota
 - Kan ikke se ud af vinduer på 3. række
 - Lidt plads på 3. sæderække
 + Gode køre egenskaber.

Og da jeg rent faktisk ikke rigtig ønsker nogen af dem faldt valget på Citroen grundet billig beskatning og bedst plads.

(så nu er der heldigvis 4 år til jeg skal vælge næste gang)

fredag den 21. oktober 2011

Registrerings afgift

Jeg forstår den-undme-sprælleme ikke S´s forslag om højere registreringafgift på benzinslugende biler (det pisser mig også af når det taler om benzin, når de rent faktisk mener brændstof, for diselbilerne går vel ikke fri?). Hvorfor skal det koste at eje u-økonomisk bil, så længe den står i garagen forurener den da ikke en hujende fis. Jeg mener at det skal koste at bruge og ikke at eje.

Der vil da heller ikke være retfærdigt til hvis huse under energiklasse A blev pålagt en afgift, eller ???

Det med brændstof økonomi er også så-som-så, det kommer jo helt an på hvordan du benytter køretøjet. Mit favorit TV-show TopGear UK, testede Hollywoods korrektheds bil numero uno Toyota Prius i mod en BMW M3 rundt på en bane.

Priusen skulle køre forrest og M3´eren skulle blot følge med, and guess what? BMW´en havde den bedste brændstof økonomi.



143 Top Gear - Toyota Prius BMW M3 Fuel

Den store konklusion er: det som betyder mest, er hvordan du kører

lørdag den 4. december 2010

Natur og Teknik

Jeg syntes at det er absolut fantastisk at bo i et land hvor der er forskel på årstiderne. Her er et par stemnings billede taget med min tro følgesvend, HTC Desire. Jeg er vild med sne.



Historien til billederne er at, jeg var dumdristig nok til at køre ned af stien til søen, som så forholdsvis ryddet ud. Men kørevejen var med høj midterrabat, så da jeg kom et stykke ned af vejen sank bilen i. Det er måske ret typisk for mig, altså at gøre noget uden at overveje alle konsekvenser, for så at løse problemerne når de er opstået. Men det lykkedes mig endnu engang at grave bilen fri og få den bakket op på landevejen. Men hvordan dælen slår man det der forpulet antispin-ESP fra på sådan en Zafira. Jeg har rent faktisk læst i brugsforvirringen, men kan squette finde det.

mandag den 29. november 2010

Bladet fra munden

http://mippin.com/mip/pct.jsp?p=188684432_1272


Så er årets bil Europa 2011 fundet, det blev den meget sjove Nissan Leaf som jeg var så heldig at få en køretur i under Car Of The Year ved Tannishus tidligere på året.

Nu har jeg ikke prøvet alle de andre, men denne Nissan mener jeg er elbil til folket, nu venter vi blot på en pris på DK plader. Det er anden gang Nissan får en bil kåret til årets bil, sidste gang var i 1993 med Nissan Micra. Den har jeg også haft lejlighed til at køre som lejebil i min tid i Norges land. Der er en solid bil, der ikke kunne splittes ad, selv af fire fuldvoksne elektrikere.

Hvis jeg nogensinde kom til at eje en sådan, så skulle jeg bruge de første 14 dage på pille-rode-rage, det vil nok være lidt som den første rigtige teenager kæreste, måske lige bortset fra sugemærkerne.

Det vælter frem oplysninger i displayet,f.eks, hvor meget længere du kan køre hvis du slukker aircon, hvor der lades fra solcellen på bagvingen (til batteri for radio og andet små-el), hvor meget der lades tilbage når du bremse og køre ned ad bakke og bilen er konstant online med Nissans EV center. Service foregår hjemme hos dig selv, de kommer ud med en service lastbil, men ingen har kunnet oplyse mig prisen på et eftersyn.


onsdag den 15. september 2010

Op i røg

Ham her, Ken Block hedder han, kan lave de sygeste stunts i denne 650 HK Fiesta. Diciplinen hedder Gymkhana. Watch and learn eller Dont try this at home.

Og hold da kæft hvor jeg nyder at se nørder, så skide være med det er reklame for DC shoes og noget energi  drik,