Viser opslag med etiketten udflugter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udflugter. Vis alle opslag

søndag den 3. juli 2011

En go` fredag

 Sigurd på scenen, jeg kan stadig huske ham før han blev børnevenlig. Sigurd Barretts piano show var det et piano show uden dikkedarer, jeg husker det som  3 timer uden pauser. Selv til dette børneshow var det masse af stikpiller til dem, der havde overstået teenager årene X 2
 Saft til knægten
Hvad mere kan man ønske sig, det skulle lige være:

søndag den 3. oktober 2010

Air borne

W og jeg var en tur i svømmeren i går, alt imens min kære Viv var ude og tjene til livets ophold. De havde været så letsindige at lave fribilletter i avisen, som Teenager 2 deler ud, og der er som regel en del aviser til overs. Så vi har fribilleter til omtrent 20 gange svømmeren, dog skal de udnyttes inden 17. oktober.

Nå men efter en gang plaske plaske, og et par hundrede tusinde ture i vandrutsjebanen, fik jeg da lokket W med op igen.

Jeg føler mig squ altid som enefar når man er alene i svømmeren, eller på mcD, ja eller andre steder hvor familier tager på tur. Man får jo ligefrem anerkendene blikke fra andre, som er alene afsted. Der er nærmest som når 2 busser møder hinanden og chaufførene hilser på hinanden, eller når 2 motorcyklister mødes med et anerkendene "nå-du-kunne-heller-ikke-få-råd-til-4-hjul" hilsen, eller "nå-du-bliver-også-gennemblødt-når-det-regner". De kan jo da ikke kende hinanden alle sammen?

Nu er det jo ikke sådan at vi selv lever kerne familie, det er sq også en noget rodet affære.

Nå men tilbage til svømmeren, vi fik tøj på igen. Ude i forhallen står der en del spille maskiner, vi kastede os over airhockeyen, W syntes der var mega sjovt, især at han vandt over sin far.

Men vel hjemme mente W at vi skulle prøve selv, han havde set noget på Ramasjang.
Så vi byggede vores egen, og den var noget mere børnevenlig, som på den-kapper-ikke-finger-af måde.


Materialer: 1 stk CD/DVD, Noget Elefantsnot, Tape, Ballon, halsen fra en plastflaske, en nål og 2 plastkrus.
Fremgangsmåde: Sæt tape over centerhullet i DVD´en, prik nogle huller med nålen, form elefantsnottet til en pølse og læg det rundt om hullet, tryk halsen fra plastflasken fast i elefantsnottet, pust ballonen op, sæt ballonen fast på plasthalsen, og SKYYYYYYYD.




lørdag den 25. september 2010

160 HK og stadig lige

Jeg er bare vild med NØRDER. Og dette medførte at W og jeg brugte eftermiddagen til pløjestævne i Thy. Min viv foreslog ellers en tur til noget plukselv æbler, men det var jeg sgu nok lidt hurtigt til at jorde, hun ville lave æble, -grød, -kage og -tærte af æblerne, jeg mente at vi  kunne squ da bare hente de æbler ved købmanden.

Så da jeg foreslog en tur til pløjestævne var hun da ikke fyr og flamme. Som vejret artede sig kan jeg squ da godt se det kunne ha været en hyggelig tur i æblelunden. Men det blev til Nørder foran en plov med traktor eller hest.

Det er ikke fordi jeg selv kan gøre det, eller er ansat som forkål, ej heller har min daglige gang i landbruget, men som skrevet øverst, det gælder nørderier.

Nu kan det jo godt være det kun er mig, men prøv lige og køre 3 furet plov og 160 HK, også kan man lave en fure så lige, det er imponerende. 



Der var også hesteplovning, det er da også noget imponerende at sådan er par krikker bare går i konstant tempo, og adlyder det mindste vink fra plovføren.

Hvis man tror at det er da en simpel diciplin, så kan du da lige prøve at læse reglerne her Pløje regler

Det blev selvfølgelig serveret grillede pølser og sorte brød, og jeg tror ikke de kunne have klaret et besøg af fødevarestyrelsen, det hele blev nemlig serveret i en rengjort ende af en løsdriftstald. Men hva faen vi var jo på alle landet, og alle var glade og tilfredse, jeg kunne end ikke få en bonde til at klage over høsten.



Og alle var i godt humør (læs maskinhandlere), så jeg fik samlet 2 kasketter mere til samlingen, de skulle meget gerne op og hænge i det nye vandtætte skur. Mere  om det senere.

mandag den 20. september 2010

Som vinden blæser...

Nu er vi så heldige at bo tæt ved hav. Eller heldig og heldig, ofte lyder det i vejrudsigten "dog køligere ved vestvendte kyster". Men når naturen vil spille med musklerne så er det kanon lige at køre en tur ud og kigge om det nu også blæser.


Ungdomskole eleven havde til weekenden hjembragt en polsk udvekslingstudine, med et fåmælt engelsk sprog. Vi spurgte om hun kunne li` windsurfing, de kunne hun. Så vi dragede en tur til ColdHawaii for at se lidt worldcup. Efter først at være blevet vist til det mest øde sted hvor der ikke var skyggen af surfere, men til gengæld masser af vind, vendte vi tilbage og fandt det hvor slaget skulle stå.


Hold da fast hvor er det imponerende at se dem flere meter i luften, jeg har vist nævnt det før, men jeg elsker nørderi, skide være med hvad de laver bare de dygtige til det. Og det var de. Og jeg var nok den i følget, som nød den stride vind mest, det er squ rart at se de kræfter, der findes i naturen, og at det kan give god under holdning og ikke bare katastrofer.


tirsdag den 13. juli 2010

Månelanding

Så har vi været en tur til Skagen, vi nåede Skagen Museum, Grenen og Råbjerg Mile.
Museet er altid spændende, dog bedst med rundvisning / fortælling om billederne. Det er ikke fordi jeg kommer der en gang om året, men de gange jeg været har det været spændende.

Vi spiste på museet, lækre fiskefrikadeller og lokalt bryg, Skagen Nordlys. Det var kræs for ganen.

Og derefter gik turen til Grenen, en tur med sandormen og så var vi på spidsen af Danmark. det er altid et fantastisk syn med bølger fra begge sider.

Råbjerg mile er en kæmpe bunke dejligt blødt sand. Min kone tog dette sjove billede.

Hullerne er faktisk "bare" fodspor, og ikke kæmpe huller

lørdag den 10. juli 2010

Strandvasker

Efter aftensmaden var der stemning for en tur til stranden. Svigerafdelingen blev kontaktet og stranden blev bestemt. Vi tog hundene med, den bette nye er ikke meget for at køre, den bliver seriøs køresyg efter nogle få hundrede meter, og efter nogle flere meter, røg kagen en tur i bunden af bilen. Nå men efter vi havde fået vores kaffe og den hjemmelavede jordbæris, som var smeltet til smoothie stadiet, ville vi lige gå en tur langs stranden. Og der fik vi idéen til gangen i det nye trædrivhus. Det skulle være strandvaskede mursten. Så vi samlede sammen mens vi gik den ene vej, så vi kunne samle dem på tilbage vejen.

Der blev jo flere og flere. Så måske opildnet af men fætters besøg tidligere i dag hvor jeg lige fik en prøvetur i hans Land Rover Discovery 3, mente jeg at vi bare kunne hente dem i bilen. Svigefar var ikke med på idèen, men efterhånden som vi fik samlet sten sammen, hentede han så bilen. Den sad så fast. Så gik den i stå. Så var der ikke mere strøm, så hentede vi min. Så sad min fast. Så skubbede vi svigerfars fremad, den var på vej over fjorden. Og efter en del tovtrækkeri og asen og masen af hele familien fin vi bjerget begge biler.

Så nu kan i glæde jer til nogle fine billeder af flisegangen i trædrivhuset. Med mindre vi ikke får samlet nok, eller en af bilerne bliver taget af tidevandet.