Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

søndag den 3. april 2011

Hvad drikker Møller...

øller...ølller lød fra Ekkodalen den gang far var dreng og var på skoleudflugt til Bornholm. Her i husstanden bliver der drukket som på billedet:

I rangliste orden Cola, hvad enten det er Pepsi eller Coca-Cola bare det er light eller zero, på 3 måneder drikke husstanden omtrent 432 dåser, næst efter kommer Blandet saft fra Rynkeby altid købt på tilbud til 10 kroner. Derefter følger min favorit øl som også hentes syd for Kongeåen, og til sidst en seriøs god rødvin som jeg mener kan drikkes af alle og til alt, men det er squ lidt svært at få gang i alkohol drikkeriet, med skiftende arbejdstider og møde i Københavnstrup (Jeg tager lidt revanche på fadbamse fronten, sammen med kollegaerne når vi er i hovedstaden)

lørdag den 12. marts 2011

Mandemad nu med Dualzone...

...det har været stille alt for længe her på bloggen, men det der arbejde tager en del af min fritid.

Jeg har squ aldrig fattet hvad den store pointe i dualzone klima anlæg i biler er. Men på min vej fra den der hovedstad til hjemmet i Thy, tilbød jeg resten af familien agt jeg nok skulle stå for aftensmaden. (grillmad)

Det blev hentet her:












Det var her, jeg for første gang stiftede bekendtskab, med dette noget utraditionelle pølse smørelse. Kan du spotte det på billedet.

Det er måske lidt svært at se, men det er den lille tube med syltetøj. Det smager brilliant til en i svøb sammen med sennep. Mig bekendt serveres dette tilbehør kun på Mors og dele af Thy.

Nå men jeg bestilte og fik betalt. Men hvordan fragter med grillmad over større afstande når man ikke lige ejer en pizzaudbringerknallert, ej heller har en høkasse i bilen.


Fuld knald på varme apparatet og så i bunden af bilen med grillmaden, se det havde det squ været "najz" (undskyld Jesper) med dualzone, 28 grader til grillmad og 20 til chaufføren.

Nå men Klostertorvets pølsevogn, Nykøbing Mors kan klart anbefales. Der er bestemt ikke mangel på god betjening og tilbehøret kommer i stride strømme. Det er lige noget for mig.

lørdag den 5. februar 2011

Mandemad 2

Næste pølsevogn i grillbar i rækken er Hagebro Grill, (du skal lige dreje kortet lidt) der findes på Viborgvej 96, 7800 Skive. På samme adresse findes Danmarks vel nok største sortiment og ting og sager på en tankstation.

Priserne er i lidt den høje ende, ihvertfald i forhold til den tidligere besøgte grillbar / cafeteria.



Men jeg kan absolut anbefale deres tæt på half`n`half pølsemix (du kan roligt nøjes med den lille), der er uovertruffen mange pølser i den. Og er selvfølgelig serveret med alt det tilbehør, der hører til på sådan et moderne pølsevogn måltid, ristet-, rå løg, agurk, karryketchup, ketchup og remoulade
.

Pølsemixen er vel grillbarens svar på det franske køkkens bouillabaisse. Eller måske knap så prangende bagerens trøffelkugler og studenterbrød.

En klar fordel ved pølsevognen, er at ved alle dem jeg har besøgt (og det er en del) koster det GRATIS at få mere dyppelse, og ikke som McD hvor det rask væk koster 10 kroner at dyppe sine pomfritter.



torsdag den 23. december 2010

På sengekanten

Hvem havde set den komme, et madindlæg

I mangel af en høkasse, lykkedes det mig at lave risengrød i sengen. Det står endda beskrevet på pakken fra producenten at det kan lade sig gøre. Så det skulle da prøves. For det er sgu da tidsspilde at stå og røre i grøden i 1½ time, for derefter alligevel at brænde den på.

Så dette er vejen frem, slowcooking, for alt mad med lang tilberedning / simre mad er da gourmet mad eller...

Så efter en lille morfar på 1½ time i sengen skulle der blot saltes også var maden klar.

Glade dejlige jul, nu skal vi ha fugl