mandag den 25. oktober 2010

Flyttet hjemmefra

Her i efterårsferien har efternøleren blandt andet været på besøg hos bedsterne på Djursland. Vi aftalte at jeg skulle aflevere ham fredag og hente søndag når jeg alligevel var på farten og skulle køre efterskoleeleven til fyens land. Så alt i alt en herlig søndags køretur på en del kilometer.

Idèen med afleveringsbesøget fredag, var at jeg kunne gå igennem mine sidste kasser, der stod hengemt i kælderen og give min mutti lidt IT-support (vi havde givet en trådløs router i fødselsdagsgave). Og jeg skulle sætte nye lamper i kælderen således den kunne genrejse sig til fordoms storheds tid som bordtennis arena.

Jeg gik i gang med at ordne kasser, og minderne væltede frem. I kælderen stod vores commodore 64 med både bånd- og diskettestation. Nørj hvor var det nemt at være pirat, man kunne kopiere spil på ghettoblasteren med 2  kassettedeck. Lyden fra indlæsning af spillene har åbenbart været genial, den er senere blevet genbrugt til lyden i de første analoge modems, i ved der man skulle betale pr. Kb og skulle ringe op til et bestemt nummer. Af spil kan jeg huske Larry Leisure Suit, Winter Games, Summer Gammes og Aztec Challenge, det kostede en del joystick at spille Winter- Summergames, ja da også Larry, når han fik fat på kvinderne.


Der vil sikkert i den næste tid komme flere trips down memory lane.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar