Det skete i de mørke vinteraftner Kangerlussuaq, som er placeret lige nord for polarcirklen, så vinteraftnerne var ret lange. Jeg mener der gik omkring 5 ringsæler til projektet. De blev foret med lidt moderne fiber. De andre startede med luffer, jeg lagde ud med overalls.
De blev da også kanon varme, jeg brugte dem meste når vi tog på snescooter tur. Selv i -30 grader og en hastighed på de 100 km/t var der stadig lunt under den hjemmelavede klimaskærm. Når temperaturen krøb ned på -40 måtte der lidt teknologisk kunststof til, i form af en yderskal med Goretex.
Det var kun et problem, som kulde var relateret, nemlig at der kom is på øjenvipperne således man ikke kunne se ret meget. Og det er ikke videre praktisk med en fart på 100 km/t
Det krævede et stop pr ½ time. Så tog jeg fingrene ud af de varme handsker og lagde en finger på hvert øje således de kunne tø op, og turen kunne fortsætte.
Når vi så endelig kom frem, var det tid til fotografering. Bevæbnet med stativ og en kæmpe stak batterier tog vi ud i fjeldet, for at tage billeder af det fantastiske nordlys. Det var helt optimale forhold, for der var ingen lys affald fra nærliggende byer. Kameraet slugte ca. et sæt batterier pr. billede, grundet den længe eksponering og de ekstreme kuldegrader.
Da filmen så kom tilbage fra fremkaldelse (det var før digi), blev billederne med nordlys ikke fremkaldt. Da jeg ringede og spurgte hvorfor, forklarede de at det bare lignede røg fra en fest. Jeg sendte filmen afsted igen og fik dem fremkaldt, døm selv om du mener det er festrøg, eller et naturfænomen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar